En af de bedste veje til en mere bæredygtig garderobe er at følge principperne bag en capsule wardrobe. Det er ikke blot bæredygtigt, det vil også gøre din hverdag en hel del lettere. Med en capsule wardrobe er det nemlig nemt og hurtigt at klæde dig på om morgenen, og der vil som en lille bonus være mindre rod omkring dig.  

Med vores formål om at tilbyde dig den bedste mulighed for at være mere bevidst i dine modevalg, har vi bygget vores brand på netop dette princip. Derfor finder du udelukkende produkter, der understøtter en capsule wardrobe i A.C.T. Socials kollektioner. Vores produkter er æstetiske basics i høj kvalitet, som er lavet til at blive brugt – ikke kastet ind bag i skabet.

Det mest bæredygtige valg du kan tage, vil altid være ikke at shoppe. Og når du har bygget en god capsule wardrobe, er det faktisk slet ikke så urealistisk, at du kan stoppe med at købe nyt. Et klassisk herreoutfit fungerer altid – det fungerede for 30 år siden, og det vil det helt sikkert også gøre 30 år fra nu. Når du shopper baseret på trends, vil du til gengæld konstant have et behov for at skifte ud, når nye trends popper frem.  

Men hvordan bygger du en capsule wardrobe? Start med at stille dig selv disse 5 spørgsmål, når du shopper. Hvis du svarer nej til en eller flere, bør du, som tommelfingerregel, ikke købe produktet.

Er produktet alsidigt?

Nøglen til en velfungerende capsule wardrobe, der vil afholde dig fra konstant at føle, at du mangler nyt, er at sikre, at alt dit tøj kan bruges til flere formål. For eksempel er en skjorte, der udelukkende kan bruges ved festlige lejligheder et no-go, men en pæn basis-skjorte, der kan bruges både på kontoret og til fest, er meget velkommen i din bæredygtige garderobe.

Har produktet neutrale farver?

Neutrale farver ser altid godt ud, og så er de nemme at style. Der er langt større chance for, at du bliver træt af et stykke tøj med en skrigende farve end et i neutrale nuancer. Gå for tidløse farver som sort, hvid, grå, beige, navy, oliven, khaki og brun.

Har jeg brug for flere af denne type produkt?

Der er grænser for, hvor mange basic t-shirts, du skal bruge. Tag et kig på vores guide nedenfor, hvor vi giver dig vores bedste bud på, hvor mange du skal bruge af hvert produkt. Det afhænger naturligvis af din specifikke livsstil, men en god capsule wardrobe indeholder aldrig mere, end du skal bruge.

Er produktet komfortabelt?

Lad os være ærlige, der er ingen, der bryder sig om ubehageligt tøj – uanset hvor pænt det er. Et af kerneprincipperne ved en capsule wardrobe er, at du rent faktisk bruger hvert item. Så vær sikker på, at alt i dit klædeskab er behageligt at have på.  

Matcher dette produkt resten af min garderobe?

En capsule wardrobe skal gøre dit liv nemmere. Vær sikker på, at alt, du tilføjer til den, nemt kan matches med resten af garderoben. Et produkt, der ikke matcher noget i din garderobe vil ikke blive brugt, og det er ikke bæredygtigt.

10 produkter, du har brug for i en bæredygtig capsule wardrobe

En bæredygtig garderobe er simpel og lille. Her er kun det, du rent faktisk bruger, velkomment. Nedenfor gennemgår vi hvert item, du har brug for, og giver et bud på hvor mange, en gennemsnitlig mand bør have af hver.

4 t-shirts 

Husk, at din t-shirt ikke behøver vaskes hver gang, du har brugt den. Med fire basic t-shirts i garderoben, vil de fleste mænd være godt dækket ind mellem vaskedage.  

Shop vores økologiske t-shirts her.

2 sweatshirts

Uanset om du er mest til hoodies eller almindelige sweatshirts, finder du dem i vores kollektion. Disse er ideelle for afslappende dage derhjemme, lige så vel som casual dage på kontoret. Har du en t-shirt under sweatshirten, vil 2 være nok for de fleste mænd, da de ikke skal vaskes så ofte.

Shop vores økologiske sweatshirts her.

3 skjorter 

Afhængigt af din stil og dit behov, kan skjorten være en essentiel del af din garderobe. Bruger du skjorte på arbejdet, vil du sandsynligvis have brug for lidt flere end tre, men de fleste mænd vil være godt dækket ind med to casual skjorter og én pæn skjorte.

Shop vores økologiske skjorter her.

1 overshirt 

En overshirt er ekstremt alsidig, da den fungerer både som et ekstra lag varme på kølige dage og som jakke, når vejret er lunt. Sørg for at vælge en, der matcher resten af din garderobe, da denne skal kunne bruges sammen med alle dine andre items.  

Shop vores økologiske overshirts her.

1 frakke 

På vinterdage er en god, varm frakke et absolut must. Invester i høj kvalitet, en neutral farve og et simpelt look. På den måde bliver du ikke træt af den, og den vil kunne bruges uanset hvilket outfit du har på under.  

2 bukser

Hvis dine busker skal holde længe, bør du undgå at vaske dem for ofte. Det gode er, at bukser ikke har behov for at vaskes særligt tit, da de sjældent udsættes for sved. Derfor bør to par – et par casual bukser, og et par, der er mere dressy – være nok.

Shop vores økologiske bukser her.

8 par sokker og undertøj 

Hvis du vasker tøj én gang om ugen vil otte par strømper og underbukser være perfekt. Et sæt til hver dag, og ét ekstra – for en sikkerheds skyld.  

1 cap 

Skygge for ansigtet er vigtigt, når solen er fremme. Derfor bør du have én cap i dine garderobe.

1 taske

En taske til alle dine ting på farten er uundværlig. Den taske, du vælger, skal kunne indeholde alle de hverdagsting, du bærer rundt på, såsom laptop, en ekstra trøje etc.  

3 par sko

Et par sneakers, et par lædersko og et par varme støvler er alt, du har brug for i en god capsule wardrobe. Gå for er alsidigt look, såsom hvide sneakers, sorte lædersko og brune støvler.